2015

Landudvikling Slagelse har i alt støttet otte udviklingsprojekter i 2015. Projekterne spænder bredt over både erhvervsprojekter og almennyttige projekter under ordningen "Forbedring af rammevilkår". 

  • Henrik Andersen, Dybkærgaard: 145.003 kr. til "Dybkærgaard Cykel- og Kajakudlejning". Etablering af cykel- og kajakudlejning ved Næsby Strand. Projektet er med til at skabe nye oplevelsesstilbud og fremmer turismen i landdistrikterne.
  • Ostebørsen: 430.200 kr. til etablering af  "Oplevelses- og besøgscenter for ostehåndværk". Et oplevelsesunivers, hvor man kan  følge og lære om ost i hele dens værdikæde fra frisk mælk over osteproduktion til modning. Projektet støtter op om målet om at udvikle mindre virksomheder og især inden for områder turisme og fødevarer. Et innovativt projekt, der tænker et oplevelseselement ind i en traditionel virksomhed.
  • Tao Martial Arts: 200.000 kr. til "Ninja Land". Opførelse af træningssal, shelterhytter, klatretårn japansk have mm. Projektet bakker op om målet om at udvikle fritidsaktiviteter i landdistrikterne, men også skabe nye tilbud til turisterne.
  • Foreningen Storebælt Vinterbader: 100.000 til "Opførelse af sauna til Storebælt Vinterbader". Der etableres en sauna, så der kan udvikles et egentligt vinterbadested. Med dette projekt bliver der skabt nye fritidsaktiviteter i landdistrikterne, og samtidig bliver turismen fremmet, idet der samarbejdes med forskellige aktører inden for turismen.
  • Slagelse Skateboard Forening: 204.075 kr. til "Løbehjulsladen". Der etableres og indrettes en ny hal med ramper, så man kan også kan løbe på løbehjul og ikke kun skateboards. Projektet er med til at udvikle nye fritidsaktiviteter og aktivere unge i landdistrikterne.