Vellykket møde om Kirken på landet
Tid:
24-11-2021 00:00
Der var et flot fremmøde, da Landudvikling Slagelse i samarbejde med Slagelse Provsti mandag den 22. november holdt temaaften om Kirken på landet og nye samarbejdsmuligheder. I sognegården i Vemmelev blev der summet og snakket på kryds og tværs om, hvad man kunne gøre for at udvikle landområderne gennem et samarbejde mellem kirken og andre lokale kræfter. Mange af de ideer, der kom frem, kredsede om disse emner:
- Friluftsliv, stier og vandre- og pilgrimsruter
- Kirkegården (og præstehaven) som frirum og park
- Fællesskab i det lokale - kendskab og samarbejde på tværs af foreninger og aktører
- Åndeligt input og eksistentielle temaer (foredrag om eksistentielle emner, højskole, yoga, stressfri områder)
- Inddragelse af særlige målgrupper (ældre ensomme, småbørnsforældre, børn og unge)
Hvis nogle gode, lokale kræfter ønsker at arbejde videre med en ide og finde samarbejdspartnere, vil vi i Landudvikling Slagelse gerne være behjælpelige med vejledning i opstart og vejledning i mulighed for økonomisk støtte.