Filmpremiere for fulde huse
Tid:
08-03-2018 00:00
Landudvikling Slagelse holdt filmpremiere for fulde huse på Comwell i Korsør i går onsdag den 7. marts. 20 ekstra stole måtte sættes ind, så der kunne blive plads til de i alt 80 deltagere, der var kommet for at se 11 nye film, som er blevet lavet som en del af Landudvikling Slagelses projekt "Sig det med billeder". Det var ganske vist ikke Hollywood eller Oscaruddeling, og den røde løber var der heller ikke. Men stemningen var i top, og der var store klapsalver efter hver film. Og det var der rigtig god grund til. Filmene er absolut fantastiske på hver deres måde. Fælles for dem alle er den stolthed og gejst, der ligger bag.
Der var også anerkendelse både blandt publikum og hver filmgruppe til filmteamet fra Korsør Produktionsskole, som har stået for den væsentligste del, nemlig at lave filmene og til Alexandra Benedicte for træningen i at få pointerne frem op bedste vis.
Filmene blev godt suppleret af tips om hvordan man selv med en app kan lave små film på sin mobiltelefon og hvordan man får følgeskab og brænder igennem med sin ide.
Find filmene nedenfor, og bliv inspireret til at lave film selv - eller send din filmide ind senest den 13. marts (se mere om det i tidligere nyhedsbrev).
Du kan også se nogle af filmene på TV Østs hjemmeside:
www.tveast.dk/artikel/til-premiere-film-skal-saelge-gode-ideer-i-slagelses-landdistrikter
TV ØST optog live. Du kan se indslaget her:
https://www.tveast.dk/nyheder/07-03-2018/1930/11-film-og-et-gode-liv-pa-landet?autoplay=1#player
Artikel i VD-Online:
https://www.vdonline.dk/Korsoer/Naar-lokal-stolthed-kommer-paa-film/artikel/9724
