☰
  • Log på
  • Udskriv
  • Sitemap
image
  • Forside
  • Landudvikling Slagelse
    • Foreningen
    • Udviklingsstrategi
    • Vedtægter
    • Generalforsamling
    • Lokale fødevarer og borgerdreven innovation
    • English
    • Nyhedsarkiv
    • Aktiviteter
  • Søg om LAG-tilskud
    • Søg om tilskud
    • Vurdering af projektet
    • Udbetaling af penge
    • FAQ
    • Tema bæredygtighed
  • KVIK-PULJE
    • Søg om KVIK-tilskud
    • Slutrapport
    • Opbevaring af oplysninger
    • Temapulje Naturoplevelser
    • INSPIRATIONSTUR STEVNS
  • Støttede projekter
    • Støttede LAG-projekter
    • Støttede KVIK-projekter
    • Geografisk kort
  • Fonde
    • Fundraising tips
    • Relevante fonde
Landudvikling Slagelse
  • Foreningen
  • Udviklingsstrategi
  • Vedtægter
  • Generalforsamling
  • Lokale fødevarer og borgerdreven innovation
  • English
  • Nyhedsarkiv
  • Aktiviteter

Nye LAG-projekter skaber udvikling

Tid:  05-12-2016 00:00

943.520 kr. til LAG-projekter - og endnu to venter på afgørelse

Det vrimler med gode initiativer i landområderne i Slagelse Kommune. Efter tredje og sidste ansøgningsrunde i 2016 kan Landudvikling Slagelse nu se tilbage på et godt projektår. Syv projekter har fået LAG-støtte og endnu to venter på endelig afgørelse i Erhvervsstyrelsen, og i alt 11 KVIK-pulje-projekter er skudt i gang.

Knap 1 mio. kr. i LAG-støtte

Der er i 2016 uddelt i alt 943.520 kr. til LAG-projekter, der skaber nye arbejdspladser eller gør det mere attraktivt at bo på landet. Fra lysstøberi over udvikling af en maskine, der kan producere en ny slags kirsebærjuice til et røgeri på havnen i Skælskør, så man kan nyde et stykke friskrøget laks ved havnekanten. Fra forbedring af havnepromenaden på Agersø til International Keramik Festival i Skælskør. Den netbaserede virksomhed, Morfars Moustache, der sælger vintagetøj fra en gård øst for Slagelse skal udvides med et lille cafested, og de særlige, gamle ting i butikken skal inspirere, når der skal laves nyt undervisningsmateriale i historie.

”Vores ansøgere er rigtig gode til at tænke i nye baner, så det, de allerede har og tilbyder, kommer flere til gavn. Nogle har f.eks. de lokale som kunder, men udvider, så deres tilbud også kommer turister til gode. Eller de vil gøre oplevelsen bare lidt bedre. Det ser vi meget positivt på hos os”, siger Formand for Landudvikling Slagelse, Troels Brandt.

Glaskunst til nye markeder

En af dem, der har fået LAG-støtte er glaskunstner Branka Lugonja, som ejer glasgalleriet St. Galla i Hejninge vest for Slagelse. Hun siger: “Det er rigtig dejligt, at vi har fået støtte fra LAG. Det giver os vind i ryggen til at realisere vores planer om international handel, som kommer til at styrke og udvikle vores virksomhed, St. Galla. De 100.000 fra LAG har givet os bedre muligheder til at udvikle vores prototype, som i første omgang vil være stænkplader i hærdet glas, hvis udtryk vil afspejle min originale glaskunst.”

KVIK-pulje

2016 har også været året, hvor der rigtig er kommet gang i den nye KVIK-pulje med hjælp fra kommunale midler. Her kan man søge om op til 50.000 kr. til almennyttige udviklingsprojekter i landområderne. I alt 11 projekter har indtil nu fået støtte på i alt 353.000 kr. F.eks. et madpakkehus på Agersø, højskoledage på Gerlev Idrætshøjskole og nye måltidsoplevelser på restauranterne i Korsør.

Hvis du vil søge støtte

I 2017 er der ansøgningsfrister for LAG-midler den 19. januar, den 3. april og den 23. august. Men det er en god ide at kontakte Landudvikling Slagelse i god tid inden. Der er også stadig penge i KVIK-puljen, indtil pengene er brugt op. Har du en god ide, så kontakt koordinator Anne Mette Christiansen og se mere på www.landudviklingslagelse.dk. 



Landudvikling Slagelse | Sdr. Stationsvej 26. 2. | 4200 Slagelse | Tlf.:23 36 73 75 |