Fundraising tips


  • Når du skal finde den rette fond til dit projekt, kan du bruge en database over fonde, f.eks. tilskudsdatabasen.dk. Du kan også finde (google) et projekt, der ligner dit i tema og se på deres hjemmeside, hvilke fonde de har fået penge fra (f.eks. andre lign. maritime projekter, andre sociale projekter etc.)
  • Læs fondens kriterier grundigt. Mange har et specielt indsatsområde.
  • Kontakt fonden, inden du sender ansøgningen ind. Spørg om I kan mødes, eller om du kan få respons på din projektide over telefonen. 
  • Vær i rigtig god tid. Det tager tid at søge fonde om penge. Mange støtter ikke projektet, når det først er gået i gang. Eller drift i det hele taget.
  • Vær konkret i din ansøgning. Visioner er gode, men det er bedst at være helt klar på, hvad der skal ske i projektet, og hvad der konkret kommer ud af det - på kort og lang sigt.